For 34. år i træk byder DK-Dans atter op til en ny og spændende sæson.
Hos os spiller alder ingen rolle. Såvel børn, unge og voksne har mulighed for at svinge sig ind i dansens univers – med eller uden partner. Vores professionelle og topmotiverede instruktører, som har mange års danseerfaring eller uddannelse bag sig, er med stort overskud parate til at tage imod alle – uanset ambition, niveau eller foretrukne disciplin.
Med andre ord – er DK Dans en danseskole med pædagogiske principper, som danner gode rammer for både elitedanseren og samtidig også de, som blot har en interesse i at more sig, røre sig og mærke fællesskabet.
Danseskolen har dermed rammerne – men allermest glædes jeg til stadighed over indholdet, som vore trofaste elever og personale er med til at skabe sammen med de mange nye dansere, vi byder velkommen i årets løb.
Trivsel, fællesskab og godt humør er altid værd at opsøge.
Diana Pedersen, danseskoleindehaver