Find svarene på de mest stillede spørgsmål.
Hvis du har et spørgsmål, som ikke er besvaret, må du altid tage kontakt til os – vi står klar til at hjælpe dig videre.
Hovedsæsonen 2026/27 begynder fra mandag den 24. august 2026. Forårsdans 2027 begynder i april 2027.
Man kan tilmelde sig online gennem vores tilmeldingsformular her på hjemmesiden. Hvis du er i tvivl om, hvilke(t) dansehold, som passer dig/jer, kan du kontakte os via e-mail på [email protected].
Hovedsæsonen slutter den 10. april 2027 med et brag af en 40-års jubilæumsopvisning. Her viser store som små, hvad de har lært i løbet af sæsonen, og alle pårørende og danseinteresserede er velkomne.
Mere info herom kommer løbende.
På danseskolen tager vi godt imod alle, men da flere af vores dansehold kan risikere at blive fyldte, anbefaler vi, at man tilmelder sig på forhånd. Forhåndstilmeldte deltagere har fortrinsret. Bemærk dog, at man først er garanteret en plads på holdene, når man modtager en bekræftelse fra os efter modtaget tilmelding.
Første gang altid er en gratis prøvetime. Er man forhåndstilmeldt, og viser det sig efter prøvetimen, at holdet ikke var noget for dig/Jer, er det vigtigt, at man umiddelbart efter prøvetimen afmelder sig holdet igen. Ellers er tilmeldingen bindende for resten af kurset, medmindre andet er anført.
Vi henviser i øvrigt til vores almindelige betingelser, som kan læses i tilmeldingsformularen.
Betaling foregår ved bankoverførsel.
I hovedsæsonen (september – april) modtager alle deltagere faktura/girokort primo september (1. rate) samt primo januar (2. rate).
I forårssæsonen modtager alle deltagere faktura/girokort i begyndelsen af kurset (april).
Såfremt man ønsker at betale for hele hovedsæsonen på én gang og derved opnå rabat, gives allerede ved sæsonstart besked herom til danseskoleindehaver Diana Pedersen via e-mail. Ved betaling af hel hovedsæson skal kontingentet indbetales i september for at opnå rabat.
Læs mere under Priser.
Vi anbefaler, at man tager behageligt tøj på, som man kan at røre sig frit i.
Gulvet i vores to dansesale må kun betrædes med fodtøj beregnet til indendørs brug.
Vi har omklædningsfaciliteter og mulighed for opbevaring af overtøj samt fodtøj flere steder på danseskolens fællesarealer. Opbevaring sker altid på eget ansvar.
Der er gratis parkering hele vejen rundt om Lidobygningen. Danseskolen har også et begrænset antal pladser i gården ved Lidobygningens venstre endegavl.
Vi gør opmærksom på, at visse pladser er forbeholdt beboere i området (se skiltning).
Der må ikke parkeres langs græsarealerne foran selve bygningen.
Danseskolen holder i udgangspunktet lukket på helligdage og følger skolernes ferier, medmindre andet er angivet.
Se vigtige datoer og ferier under Kalender.